Fra Blade af Linaa Sogns Historie.
   
Af Ilum Petersen

Sejs stednavne

Navnet Sejs finder jeg første gang nævnt år 1654; da skrives det Seyse, senere, 1766, skrives det Seys. Hvorfor Sejs ikke findes omtalt så tidligt som de andre bebyggelser i Linaa sogn, kommer sikkert af, at Sejs ikke var nogen landsby, men kun skov eller kratbevoksede hedestrækninger, som under et blev kaldt: Sønder hede og af bønderne i Haarup og Linaa blev brugt som fælles overdrev, hvor heste og kreaturer kunne gå løse, bevogtede af en hyrde.

Hvad navnet Sejs betyder aller kommer af, kan jeg ikke oplyse noget om; kun skal jeg nævne, at gamle folk i Sejs har fortalt, at der i gamle dage nede ved søen lå nogle gamle huse, 6 ialt, og da talordet seks udtales sejs, blev det til navneordet Sejs. Om den forklaring er rigtig, er en anden sag, måske - måske ikke!


Sejs skole

Den næstældste skole i Linaa sogn efter Askehøj er Sejs.
Sejs var jo i gamle dage kun et stykke hede, tilhørende gårdene i Linaa og Haarup. Nede ved søen lå enkelte små huse, hvori boede nogle fattige familier, som levede officielt ag at lave træsko, men i virkeligheden af fiskeri og krybskytteri. Nogle af beboerne i Sejs var vist af taterslægt.

Da rytterskolen i Linaa blev bygget, blev de skolepligtige børn i Sejs som børnene fra den øvrige del af Linaa sogn henviste til at søge denne skole; men de kom der så godt som aldrig. Om sommeren var de ude og tjene eller havde anden beskæftigelse, og om vinteren var dagene så korte og vejen lang og ufremkommelig, så da kom de heller ikke i skole. Nå, forældrene var så vist heller ikke interesserede i skolevæsenet. Dette var jo kommet som som et påbud ovenfra og ikke som et ønske fra den almindelige befolknings side.

Det er først efter skolelovens gennemførelse i 1814, at der i Sejs som andre steder blev mere interesse for skolebørnene undervisning.

Der var på dette tidspunkt bosat 12 familier på Sejs hede.

Til det nye skoledistrikt omfattende den vestlige del af Linaa sogn med skole i Haarup-Skjellerup nygårde henlagdes så Sejs. De skolepligtige børn fra Sejs må nu vandre til den nyoprettede skole. Vejen var ikke meget kortere end til Linaa skole.

Vi ser også, at beboerne i Sejs snart begynder at klage over den lange og dårlige vej, som deres små børn må gå, når de skal i skole. Skolevejen var jo også lang for små 6-7 års børn, særligt om vinteren, da var det tillige ofte mørkt, både først og sidst.

De første forsøg på at forbedre skoleforholdende i Sejs, som jeg har fundet, er fra 1843, da man for vinteren lejede en mand, Mads Dybdahl, til at holde skole for børnene i et hus i Sejs. 1844 kostede undervisningen i Sejs vinterskole 10 rdlr.

Ved lærerskiftet i Skjellerup nygårde 1859 tænkte man på at pålægge den nyansatte lærer der at undervise børnene i Sejs i et lejet lokale 3 dage om ugen; men det kunne ikke tillades.

Senere lønnede kommunen en lærer til at undervise børnene i Sejs om vinteren, mod at beboerne selv skaffede skolelokale, brændsel og værelse til læreren. Vinterskolen var gerne i tiden 1./11 - 30./3. I vinteren 1878-79 varede skolen til den 30./4. Dette år var lejet skolelokale og værelse til læreren hos Peder Nielsen, Sejs, for 15 kr. månedlig. Læreren i vinterskolen det år hed Rix.

Endelig i året 1879 får beboerne i Sejs deres ønske om en ny skole opfyldt. Sognerådet vedtog at låne 2500 kr. i Bikuben til at bygge en ny skole for Sejs. Vilkårene for lånet var: 7 pct. i provision og 5 pct. i rente og amortisation i 20 år, regnet fra 11. november 1879.

Ved licitation den 7./4. 1879 overdroges arbejdet ved skolens opførelse til følgende håndværkere: Murearbejdet til murerne Jørgen Pedersen og Simon Mathiasen, Linaa. Snedkerarbejdet udførtes af snedker Jens Grauballe, Linaa.

Efter konditionerne skulle skolen være færdig den 25. juli 1879.
Skolen toges i brug den 1. september 1879.
Lærerlønnen i Sejs ansattes i 1881 til 765 kr. 80 øre.
År 1900 og 1920 blev skolestuen og lærerens lejlighed udvidet.

Gymnastiksalen
bygget 1911.