Hvem var Georg Krüger?

 


Vi ved, at der er en vej i Svejbæk, der hedder Georg Krügers Vej, men hvem var denne mand, der har gjort sig fortjent til at få en vej opkaldt efter sig?

Dette spørgsmål havde Rita Nielsen stillet sig, og med udgangspunkt i en grundig research besvarede hun dette spørgsmål på en måde, så ingen i forsamlingen var i tvivl om, at manden havde fortjent sin vej.

Vi fik tegnet et billede af et menneske, der efter en spændende fortid som blandt andet hofgartner hos kejser Wilhelm af Tyskland, havde bestemt sig for ar bruge sit otium til at vise husmandsfamilierne på heden, at sandjorden ikke var en hindring for at omgive ens hus med en smuk og blomstrende have.

Krüger brugte eksemplets magt og fik, til trods for at de tre første somre var præget af tørke, opbygget et imponerende haveanlæg med pergola, japansk have og store stenanlæg omkring det hus, han kaldte Taterhytten.

Nu kunne man tro, at ejendommen, der var på fire tønder land, lå syd for banen, hvor vejen ligger, men den lå altså nord for banen ved den vej, der hedder Kildetoften.

Da Krüger overtog stedet, boede der en familie med børn i huset, og der blev de boende de første otte år. Et af børnene var Bette Svend, der knyttede sig til Krüger og fulgte ham overalt.

Krüger, der var født i 1855 og kom til Svejbæk i 1918, nøjedes ikke med at lave have, Han oprettede et af Danmarks første vandrerhjem, hvor gæsterne overnattede gratis i lynghytter mod at give en hånd med.

Stedet blev en attraktion, der blev besøgt af tusindvis af mennesker fra hele landet hvert år.

Da Krüger i 1935 fyldte 80, blev han hædret med en folkefest og en mindesten.

Krüger døde i foråret 1941. Midt på sommeren samme år antændte toget heden, og Krügers livsværk brændte ned til grunden. Året efter blev der igen holdt en folkefest på stedet, hvor endnu en mindesten blev indviet.

Dette referat, som er en meget kort gengivelse af Rita Nielsens fyldige foredrag, blev afsluttet med en serie billeder, der til fulde bekræftede, at haven må have været fantastisk.

Sammenfattende kan det ud fra tilbagemeldinger fra deltagerne siges, at det var en overraskelse også for tilhørere, der før har læst om Taterhytten, at der var tale om så stor og flot en attraktion, og at det var sørgeligt, at stedet ikke fik lov at bestå.

Vi vil senere lægge Ritas foredrag ind på hjemmesiden med billeder.


Bente Rytter


12.2.2010