En historie om et hus i Sindbjerg Mose.
   
I 1946 købte  Poul Terp et stykke jord, beliggende nord for jernbanen, på 12500 m2. Den sydlige del af denne grund er en del af Sindbjerg Mose, den nordlige skråner op af Sindbjerg. Han købte grunden for 315 kr. af Verner Jensen, Silkeborg.  Det fortælles, at han fældede alle træerne på den og solgte træet, det gav Poul Terp samme indtægt, som han havde betalt for grunden.

Poul Terp

På denne grund byggede han et træhus, man kan godt sige efter den gode gamle tradition fra Sejs Hede (det vil sige billigst muligt og af for hånden værende materialer). Huset blev bygget af kasser fra Nickelman, moduler fra tyske barakker, vinduer fra hotel Hattenæs o.s.v. Huset blev godt bygget (der er mange søm i det) og det står stadig, i god stand, her i år 2000. Min kone og jeg bor der, og vi kan ikke ikke tænke os at bytte det med noget andet hus her i landet.

Med tiden byggede han til, det blev til en lille læskærm foran indgangen.

han fik også indhegnet terrassen, bygget garage på 50 m2 og brændeskur på 9m2 og et lille værksted på 9 m2.

 

Naboen, Mogens Christensen der samler på veteranbiler, syntes at hus, omgivelser og Terp godt kunne ligne noget fra starten af det 20. århundrede, og benyttede sig af muligheden for at få et billede af sin Ford i passende omgivelser.

Da Poul Terp døde stod huset tomt i et par år, i marts 1994 hørte jeg om huset i mosen, og efter et kort besøg i mosen, skrev jeg til Terps børn Minna og Borris, spurgte dem om de ville sælge huset til mig for vurderingssummen. Svaret var ja. 

Huset viste sig at være sundt uden råd og svamp, selv om det havde stået 50 år i et Sindbjerg Mose. Der er en stor fordel ved et sådan "sølle" hus. Man behøver ikke at være håndværker for at gøre noget ved det. At jeg har et skævt øjemål kan ikke ses på huset. Det jeg laver ligner det, der oprindeligt var, lidt skævt og lavet af mange forskellige materialer. Det første vi gjorde efter at have overtaget huset, var at fjerne nogle træer, der stod tæt op af huset, derefter spulede vi det med en højtryksrenser for til sidst at sprøjtemale huset med svenskrød. Vi har sat nye døre og vinduer i huset, isoleret det lidt bedre og gjort  det i stand indvendig, så vi syntes det var beboeligt.

Vi har nu et dejligt lille sted midt i naturen, og til en "husleje" vi kan betale, hvad mere kan man ønske sig når man er gået på efterløn. Jeg vil slutte som jeg begyndte "Tove og jeg bor der, og vi kan ikke ikke tænke os at bytte det med noget andet hus her i landet."

Erling

Efterskrift marts 2006
Erling og Tove solgte huset i januar 2005 og det er nu revet ned og et stort og moderne opført på stedet.