Forfatteren Edvard Egeberg
   

Forfatteren Edv. Egeberg fødtes 1855 i den gamle rytterskole i Linå og fik selv uddannelse som lærer. Først var han hjælpelærer hos faderen, derefter enelærer i Askehøj skole ved Laven, dernæst 1885 i Nørreskov og fra 1889 i Silkeborg. Efter at han var flyttet til Silkeborg og havde bygget Søhuset på Hostrupsgade, begyndte han for alvor at skrive, og da han i 1903 fik amtspension opgav han lærergerningen og flyttede til Svejbæk.

Inden længe kom han på finansloven, og statspengene til denne forfatter var givet godt ud. Flittigt studerede han igennem de 35 år i Svejbæk til sin død i 1938. Hans rige produktion af gode folkelige romaner i det væsentlige i den grad bygget på historiske kendsgerninger, at de er ved at være historisk kildemateriale, blev vel modtaget af læserne. Adskillige romaner har lokale begivenheder som baggrund, bla. "Bromanden" og "En præsteskæbne". Edv. Egeberg skrev også rene historiske afhandlinger, hvoraf den mest betydningsfulde er hans tre binds værk om Silkeborg Slot. I tidsskrifter og aviser skrev han adskillige artikler og historier, ligesom han skrev digte blandt andet til Himmelbjergfesterne.

Kilde Midtjyllands Avis dec. 1995


Edvard Egeberg
Busten lavet af sønnen Erik Egeberg
Tegning af busten tegnet af Holger Jørgensen.


Hvem er Edvard Egeberg?

Hvis man stiller yngre mennesker i Silkeborg dette spørgsmål, vil en del nok svare, at der er en vej i Svejbæk, der hedder sådan, men hvem han er, ved de ikke. Ældre mennesker vil nok vide, at Edvard Egeberg har skrevet Silkeborg Slots historie, et digert værk som udkom i 1925 i anledning af Silkeborgs 25 års jubilæum som købstad. Nogle ved måske også, at han var lærer og har skrevet mange artikler om Silkeborgs historie.

Rdvard Egeberg bør stadig huskes i Silkeborg. Han blev født i Linå 17. november 1855 - forøvrigt i den gamle rytterskole, som stadig ligger på Linågyden 7, hvor hans far var lærer. I 1938 døde han i sit hjem i Svejbæk. Egeberg blev lærer fra Jelling Seminarium i 1875 og herefter hjælpelærer hos sin far. Senere blev han enelærer i Askehøj skole ved Laven. Derefter kom han til Nørreskov skole, indtil han i 1886 blev ansat som lærer og organist i Silkeborg.

I 1886 byggede Egeberg Søhuset på Hostrupsgade, som stadig eksisterer. Her boede ægteparret til fru Egeberg døde i 1901. Senere flyttede Egeberg til villa Ekko i Svejbæk. Huset er stadig beliggende på Edv.Egebergsvej.

I 1903 holdt Egeberg op som lærer og helligede sig den skribentvirksomhed, hab var begyndt på en del år tidligere. Den begyndte med artikler i diverse blade, også Silkeborg Folkeblad, senere skrev han i Silkeborg Avis. Det blev til et utal af artikler om bl.a. Midtjyllands historie.

Egeberg skrev i årenes løb også en del historiske romaner, fortællinger, skuespil og digte. Hans skønlitterære forfatterskab byggede ofte på grundige arkivstudier, bl.a. kirkebøger og retsprotokoller. Hans datter har fortalt, at han kunne bo i København en hel vinter igennem for at kunne studere på Rigsarkivet.

De lokalhistoriske tekster offentliggjorde han ofte i aviser og tidsskrifter. I Århus Stifts Årbøger publicerede han f.eks. i årene 1914 til 1930 artikler om Linå sogn i gamle dage.

Egebergs roman "Bromanden", fra 1921, handler om Thomas Linå, også kendt som bromanden fra Resenbro. Den er et tidsbillede fra midten af det 18. århundrede.

Hvordan Thomas kom til Resenbro, kan læses i dette citat fra bogen: "Hvordan kom du hertil?" spurgte Niels. Det var Thomas stolteste Oplevelse som Soldat, og ellers meget lukket, hvad hans Fortid angik, kunde han ikke lade være med at fortælle den.

" Det var en en Dag, a stod Vagt i Porten jemmel Blaataarn. Det var i det gammel Slot, li'  før det blev bygget om - ja du kender det lige saa godt som a gjør. Saa ser a hans Majestæt kom gaaende tværs over Slotspladsen. Han kom vist over fra Køkkenet. Der var nok Haandværksfolk, og han skulde jo selv have et Øje med alting.
Saa stod han stille midt i Gaarden og nikket' op til Dronningens Vinduer, og saa gik han igen, hen mod Porten, hvor a stod.

Da han kom forbi mig, standset' han igen, og a gjorde Honnør. Da kund' a rigtig se, hvor gammel han var bleven, og at han havde ikke langt tilbage. Han var saa mager og gul, ingen Tænder havde han i Munden.
Da han havde staaet og pustet lidt, med Hænderne paa Stokken, saa saa' han aapo mig og sagde: "Ja - vi bliver gammel, Linaa" - han kendte os alle sammen og kunne nævne os ved Navn, ved du nok - "det er Vattersoten, og Benene vil ikke bære os. Hvor gammel er du?" Det sagde a ham. "Nej se! saa gammel! Hvor længe har du været i dein Konges Tjeneste?" Det sagde a ham ogsaa. "Har du tænkt paa gamle Dage, Linaa, naar du ikke længer kan staa ved Livgarden til Hest. Har du et Ønske, saa kom med det, medens jeg endnu er din Konge og kan sørge for for min gamle tro Tjener". "Ja, Deres Majestæt", sagde a saa, Brovogteren ved Resenbro ved Silkeborg er død, og a vilde gærne have hans plads". "Silkeborg? altsaa Silkeborg Amt. Det er Amtmand Trappaud. Jeg skal huske det."

Saa slog han ud med den ene Haand - den var saa bette og mager - saa gik han over Broen, over i Kancelliet. Saadan gik det til, at a kom til Resenbro."

Hvis man har lyst til at læse noget om eller af Edvard Egeberg, kan man låne en del på Silkeborg Bibliotek eller se materialet på Lokalhistorisk Arkiv.

På bibliotekets læsesal står en buste af Edv. Egeberg, udført af sønnen Erik Egeberg. Samme sted hænger et portrætmaleri af Egeberg, udført af Karen Hoffmann Jacobsen.

Kilde: Hanne Arent, Lokalhistorisk Arkiv