Fra  Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens Dagbog

Nedskrevet under hans ophold paa Silkeborg fra 16.juni til  25.juli 1850.

Hvad jeg hørte, noterede jeg straks, enten paa selve Stedet, hvis det lod sig gøre, eller paa det første Sted, hvor jeg kunde bruge min Blyant, og derefter nedskrev jeg hjemme som oftest samme Dag alt fuldstændigt i en Dagbog, jeg holdt. I denne findes derfor Bidrag til de mere udbredte Sagn, spredt paa flere Steder; hvad jeg anser egnet til at bevares af de meget forskellige Sagn.

Mellem Julsø og Borresø vilde to Kæmper engang i gamle Dage lægge en Bro over Gudenaa. De bare da hver sit Bjærg: Snekholt og Rytterholt derhen og lagde dem i Vandet, men dette skar sig bestandig en ny Vej, saa at Kæmperne til sidst bleve kjede deraf og ophørte med Arbejdet. Men det smalle Vandløb, som blev tilbage i den dybe Dal, gennem hvilket Julsø nu har sit Afløb til Borresø ved Svejbæk Færgested, de kaldes nu Snekaa eller Snævringen.

De samme to Kæmper blev siden uens med hinanden og vilde slaas. De toge da Sinnesbjærg og Stoubjærg og bar dem hen paa Sejs Hede og lagde dem Side om Side, hvor de endnu ligge. Hver stillede sig paa Toppen af sit Bjerg, og saa sloges de.

 

Borkesdal hedder den dybe Dal, som adskiller Sinnesbjærg og Stoubjærg. I den ligger Kæmpen Borke begraven ved et Hus kaldes Bjørnholt, af de Bjørne, som i gammel Tid opholdt sig der. Man kan tydeligt se, hvor han ligger, da han var saa stor, at hans Krop og Ben danne Høje i Dalen, og ved hans Side ligger hans Slagsværd med Guldgreb. Dalen hører til en Bondegaard, og Bondens Søn fik engang Lyst til at udgrave dette Sværd. Men da han begyndte at grave efter det, fik hans Fader det at vide og forbød det. Sværdet ligger altsaa endnu ved Kæmpens Side. Gudena kaldes ud for dette Sted, mellem Brassø og Borresø, for Borkesaa.

 

Landet omkring Silkeborg var i gamle Dage deelt mellem Smaakonger, som Almuen kalder Sysselkonger; af dem boede en paa Kongenshuus i Vesterskoven og kaldtes Vesterkongen; og en paa Dynnersvold, som kaldtes Laven-Kongen; og, som nogle fortæller det, en tredie boede, hvor Silkeborg nu ligger. Kongen paa Laven-Mark blev engang overfaldet af Vesterkongen, der ville herske over det Hele, og havde der været Trætte om Markskjel mellem dem. Kongsgaarden paa Dynnersvold blev da angrebet, og da der blev kastet Ild ind i den, maatte Laven-Kongen flytte, efter først at have kastet sine Skatte i Vandet. Han var til Hest og havde faaet et Forspring for Vesterkongens Folk, der forfulgte ham over Seis Hede ind i Silkeborg Skov, (nogle sige, at han vilde flygte til Kongen, der boede ved Silkeborg). Men han blev naaet af sine Forfølgere i den Egeskov, som derefter fik Navnet Naae-Ege; længere naaede han ikke. Nu ville han sætte over Vandet til den modsatte Bred og red derfor ud paa en Holm, som ved Foden af Naae-Ege gaaer ud i Vandet og efter ham kaldes Kongsholm, men han havde forfeilet Vadestedet, som der dengang var fra et Næs , der til Venstre for Kongsholm strækker sig endnu længere ud i Vandet, og han ville derfo9r svømme over med Hesten;Men Vandet mellem Holmen og Næsset og udenfor, som aldrigskal fryse om Vinteren, er meget dybt, og deri druknede han med sin Hest, hvorfor det endnu kaldes Kongsdybet.
Hans Hat drev iland paa Næsset, som derefter kaldes Hattenæs. Han ligger begraven i en Høj paa Skovfogedbakken sammesteds.

Anm.: Saaledes fortælles dette udbredte Sagn almindeligt af Almuen, endogsaa med Udprydninger; saaledes siges Laven-Kongen at have heddet Lave Dinesen, og han skal have siddet ved Davrebordet, da Vesterkongen kom til hans Kongsgaard og opfordrede ham til at overgive sig; hvortil han svarede:"maa Muu7s ikke have Madro?" - men fik atter det Svar af Vesterkongen:"Ikke længer end Kat vil". -