Sagn fra egnen
   

Kong Frederik den 7de og grevinde Danner gjorde en gang en Rejse i Midtjyland.
Grevinde Danner have på Turen særlig Lyst til at give sig i Samtale med de børn,
hun traf paa . I Silkeborg kom hun således i samtale med en 10-12 års husmandssøn fra   Sejs.
Drengen stod og spiste en mellemmad med Kød på.

"Hør, min Dreng”, sagde Grevinde Danner, "hvor er Du fra?”

”A er fræ Sejs”.

"Hvad hedder Du?"

"A hier Saaren".

"Hvad er det, Du spiser?"

"Det er en Mellmaj mæ kjøj aap”.

"Hvad er det for Kjød?”, spurgte Grevinden saa.

"Prøv aa gitt' en Gong!" svarede Saaren.

"Det er vel Kalvekød".

"Høwer op".

"Er det da Oksekød?"

"Høwer op".

"Saa maa det være Lammekød?"

"Høwer op", vedblev Drengen.

"Saa skulde det vel aldrig være Hønsekød?"

"Jow, regti', no traf do det, det er kjøj om wor gammel

Høen, som vi haar slawtet, fordi vi sku' te Selkibaarre

og si Kongen".

Det var en Underholdning, som Grevinde Danner syntes om, og hun begyndte derfor igen Samtalen med Drengen.

Hvem tror Du, jeg er?", spurgte hun saa.

"A tænke, te do er en Kaaperaalkuen",

Nej, højere op”, fik Drengen til Svar.

Ja, saa maa do vær' en Admiralkuen".

Højere op”,

"Saa en Gjenneraalkuen”.

"Højere op”.

Saa tog Saaren forskrækket Kasketten af, idet han sagde:

"Da er 'et wal aalle Kongens Kuen?"

"Jo, rigtigt, nu traf Du det", svarede Grevinde Danner,

hvorefter hun greb i Lommen og gav Drengen en Specie for den Samtale.